Guldminen KBH

Hvorfor er CIRKULÆR ØKONOMI populært

Fakta: Cirkulær økonomi er en tankegang, hvor ressourceforbrug, energiforbrug og forurening minimeres gennem genanvendelse og renovering og vedligehold.

Fakta: Mange danskere kender ikke meget til begrebet cirkulær økonomi, men de bruger det alligevel i hverdagen

Cirkulær økonomi i hverdagen

Mange af os forholder os positivt til cirkulær økonomi hver eneste dag – uden at vi er bevidste om det. De fleste danskere er heldigvis blevet rigtig dygtige til at affaldssortere. Når vi affaldssorterer, så gør vi det muligt at genanvende meget af vores affald. Og genanvendelse er en af hovedtankerne i den cirkulære økonomi. Vi forholder os også til cirkulær økonomi, når vi gør en indsat for at minimere madspild. Det kan vi gøre hjemme i køkkenet, hvor vi sørger for at få spist rester i stedet for at smide dem ud. Vi gør det også, når vi køber Dato Vare i vores supermarked.

Cirkulær økonomi vinder indpas i danskernes bevidsthed

Danskerne er de senere år blevet mere bevidste om vigtigheden af forbedre miljøet og passe bedre på jordens ressourcer. Det er ikke kun danskerne, der er blevet bevidste men store dele af verden. Der er en generel enighed om, at vi er nødt til at stoppe op og lave ændringer, så vi kan prøve at leve op til den cirkulære økonomis grundpille som er, at efterlade en jord, en kultur og en økonomi til den næste generation som er i bedre stand, end da vi overtog den.

Ser man på det med realistiske briller, så er det ikke noget, vi kommer til at opnå. Vi har gjort uforbederlig skade i miljøet, men vi kan stadig nå at ændre kurs og ændre tankegang. Og det er vi heldigvis allerede begyndt med. Vi kan lige så godt vænne os til at have gode genbrugs vaner og sørge for at minimere vores forbrug.